Privatlivspolitik
Denne side beskriver, hvordan vi behandler dine oplysninger, når du skriver dig op til betaen af kvikt. Når appen lanceres, opdaterer vi politikken, så den også dækker appen.
Hvem er ansvarlig
Jumdum, CVR 33857373, er dataansvarlig for oplysningerne. Du kan skrive til os på mail@jumdum.com.
Hvad vi indsamler
- Din e-mailadresse
- Dit fag
- Tidspunktet for dit samtykke
Vi bruger ikke cookies til sporing eller statistik på denne side.
Hvad vi bruger det til
Vi bruger oplysningerne til at skrive til dig, når betaen åbner, og til at vælge, hvilke fag vi åbner for først. Grundlaget er dit samtykke (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a). Vi sælger ikke dine oplysninger og bruger dem ikke til at træne AI-modeller.
Hvor data opbevares
Oplysningerne opbevares på vores egen server hos Hetzner i EU. Vi sletter dem, når betalisten ikke længere bruges, eller når du beder om det.
Dine rettigheder
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og bede om indsigt i, rettelse af eller sletning af dine oplysninger. Skriv til mail@jumdum.com. Du kan også klage til Datatilsynet (datatilsynet.dk).